Fortidens synder
og fremtidens sø
Et oplæg om at rense Skanderborg Sø og Lille Sø — og om hvorfor det ikke er nok at se på tilløbet alene.
Problemet
Søen ser smuk ud.
Bunden er det ikke.
Den faglige standard siger: stop tilløbet først, grib ind i søen bagefter. Det er korrekt — men ikke nok. Skanderborg Sø har en intern fosforpulje, der lever sit eget liv i sedimentet.
med urenset spildevand
Slagteri, fabrik og bebyggelse ledte direkte i Lille Sø frem til 1982. Bybadet ligger på Bloms Fabrikkers gamle grund.
somre er Bybadet ulækkert
…hvis byrådet venter på, at oplandsindsatsen alene løser problemet.
kommer fra oplandet i dag
Men sediment-puljen i søbunden frigiver fosfor hver eneste sommer — uafhængigt af tilløbet.
Sådan blev søen syg
En tidslinje fra slagteri til sediment
1882-1982
Et århundrede af synder
Bloms Fabrikker (jernstøberi, smedje), Andelsslagteriet, gasværket og mejeriet udleder via fælleskloakken til Lille Sø. Fosfor og tungmetaller lagres lag for lag i sedimentet — netop dér, hvor Bybadet i dag ligger.
1982
Direkte by-spildevand stopper
Men fosforpuljen i sedimentet er allerede etableret — og frigiver hver sommer, uafhængigt af oplandet.
2022
Vestergade-overløbet lukkes
8.000 m³/år af kombineret regn- og spildevand fjernes fra Lille Sø. Eksterne tilløb er for første gang i over 100 år lave nok.
2026
DCE-rapporten
Dokumenterer 80 % oplandsbidrag — men ikke intern frigivelse i bynære områder. Vinduet for handling er åbent.
2027-2032
Tid til at handle
Forundersøgelse, aluminiumbehandling og sedimentopsugning kan parallelt give Bybadet tilbage.
Fakta fra rapporten
Det dokumenterede grundlag.
Tallene, kilderne og hydrologien bag oplægget — sammenstillet fra DCE-rapporten 2026, Skanderborg Leksikon, Trap Danmark og kommunens spildevandsplan 2024-2034.
Søernes nøgletal
| Skanderborg Sø | Lille Sø | |
|---|---|---|
| Areal | ca. 860 ha | ca. 5 ha |
| Største dybde | 18,8 m | få meter |
| Tilstand | Ikke god økologisk eller kemisk | Ikke god kemisk |
| Årlig P-tilførsel | 4.755-4.920 kg P | Reduceret efter 2022 |
| VP3 indsatsbehov | 1.207 kg P/år | Opnået via U4.1-lukning 2022 |
Hvad der lå i bymidten — og endte i søen
Frem til 1982 løb alt by-spildevand via fælleskloakken til Lille Sø. Disse virksomheder lå inden for få hundrede meter af hinanden:
1882-1990
Bloms Fabrikker
Jernstøberi, maskinfabrik, snedkeri og smedje på Adelgade 94 — op til 200 ansatte. Kulturhuset og Bybadet ligger i dag præcis på fabrikkens grund. Realistisk kilde til tungmetaller, fenoler og opløsningsmidler i sedimentet.
1890-1971
Skanderborg Andels Svineslagteri
Adelgade 138. Slagtning af svin, kalve, kreaturer, heste og får — fra 1916 også destruktionsanstalt. Slagterispildevand indeholder typisk meget høje mængder fosfor, kvælstof og fedt.
1882-1969
Skanderborg Gasværk
Gasværksvej i bymidten. Producerede gas til byens gadebelysning. Efterlod typisk forurening med tjære, fenoler og tungmetaller.
fra 1896
Fællesmejeriet Nonnebjerg
Mejerier udleder typisk store mængder organisk stof og fosfor via valle og rengøringsvand.
Hele systemet hænger sammen
Hydrologien i én kæde: forurenet vand bevæger sig konstant fra renseanlæg til Bybadet.
- 01
Skanderborg Centralrenseanlæg
Densadeg XRC (2020) reducerer overløb til Svanesø med op til 90 %. To overløbspunkter (U1.11, U1.12) er stadig aktive.
- 02
Svanesø (tidl. Sorte Sø)
Kommunal losseplads 1920-1967. Modtog industri- og husholdningsspildevand fra hele den vestlige bydel.
- 03
Lille Sø
Modtog urenset by-spildevand frem til 1982. Vestergade-overløbet (8.000 m³/år) lukket 2022.
- 04
Skanderborg Sø — Bybadet
Lille Sø udleder konstant via vandløbet under den fredede Dagmarbro (1837), direkte ind i Bybadet-zonen.
i de bynære sedimenter (5 ha, øverste 30 cm).
den interne pulje frigives hver sommer — uafhængigt af oplandet.
for aluminiumbehandling på 40 års dansk og internationalt grundlag.
Tre pointer der ofte overses
01
VP3 kræver 1.207 kg P/år
Statens vandområdeplan 2021-2027 sætter et bindende indsatskrav for Skanderborg Sø: tilførslen af fosfor skal reduceres med 1.207 kg/år. Plan A dækker 20 %, Plan B 50 %, Plan C 100 %.
02
Lille Sø løber konstant ind i Bybadet
Vandet fra Lille Sø udledes uafbrudt via vandløbet under den fredede Dagmarbro (1837) — direkte ind i Bybadet-zonen. Det er ikke to adskilte søer; det er ét hydrologisk system.
03
Lille Sø er visuelt værre stillet
Lille Sø er grøn af alger året rundt og har en markant højere fosforbelastning pr. m² end Skanderborg Sø. Derfor giver det mening at starte indsatsen dér — effekten ses hurtigst og rammer Bybadet direkte.
«Man skal passe på med at kalde det klimaforandringer, for der er snarere tale om fortidens syndere. Der har både ligget en stor fabrik og et slagteri, der hældte spildevand direkte ud i søen.»
Kildehenvisninger
Alle tal, citater og historiske oplysninger på denne side bygger på følgende offentligt tilgængelige kilder:
Videnskabelige rapporter
- Andersen, H. E. m.fl. (2026): Restaurering af Skanderborg Sø — vurdering af virkemidler og forventede effekter. DCE — Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Videnskabelig rapport nr. 654.
- Miljøstyrelsen (2023): Vandområdeplan 2021-2027 (VP3) — indsatskrav for Skanderborg Sø og Lillesø.
- Skanderborg Kommune (2024): Spildevandsplan 2024-2034.
- Skanderborg Forsyning (2020-2024): Driftsdata for Skanderborg Centralrenseanlæg og overløbsbygværker (U1.11, U1.12, U4.1).
Historiske kilder
- Skanderborg Leksikon — opslag om Bloms Fabrikker, Skanderborg Andels Svineslagteri, Skanderborg Gasværk og Fællesmejeriet Nonnebjerg.
- Trap Danmark, 6. udgave — Skanderborg by og industrihistorie.
- Skanderborg Historiske Arkiv — kort, luftfotos og matrikeloplysninger 1880-1990.
- Din Avis, 18. december 2025 — interview med Hans Estrup Andersen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Om udarbejdelsen
Rapporten og denne hjemmeside er udarbejdet af Niels Parmo Christensen med hjælp fra Claude Opus 4.7 (Anthropic), Gemini (Google) og Lovable.dev — anvendt til research-sammenstilling, kildekritik, tekstredigering og webudvikling. Det faglige indhold og konklusionerne står for forfatterens egen regning.
Hovedkonklusioner
Fem indsigter, der vender den klassiske rækkefølge på hovedet
- 01
Der er væsentlig risiko for, at sedimentet er hovedskurken om sommeren
DCE-rapporten 2026 dokumenterer, at 80 % af den løbende tilførsel kommer fra oplandet — men siger ikke, hvor stor den interne frigivelse fra søbunden er i de bynære, lavvandede områder. Grove overslag peger på flere års tilførsel som intern reserve ved Bybadet. Skal verificeres via målrettet sedimentforundersøgelse.
- 02
Lille Sø står sandsynligvis i et historisk gunstigt vindue NU
Efter lukningen af Vestergade-overløbet (8.000 m³/år) i 2022 er den eksterne tilførsel for første gang på over 100 år markant reduceret. Aluminiumbehandling kan blive en succes som Leondalsjön (30+ års effekt) — ikke en fejltagelse som Frederiksborg Slotssø.
- 03
Aluminium kan levere synlig effekt fra sommer 2028
Metoden har 64-80 % succesrate på 40 års dansk og internationalt grundlag og koster 0,2-0,5 mio. kr. pr. hektar — markant billigere end sedimentopsugning. Skanderborgs kalkrige landskab taler for tilstrækkelig alkalinitet.
- 04
Sedimentopsugning er teknisk og økonomisk realistisk for første gang
Ormstrup-projektets nye søbot-teknologi (Poul Due Jensen Fonden, 26,1 mio. kr.) har gjort skånsom sedimentfjernelse mulig til 1,0-1,5 mio. kr./ha — en brøkdel af klassiske skøn (Søllerød/Vejlesø: 150 mio. kr.).
- 05
Den sekventielle tilgang (Plan K) risikerer at blive både dyrere og dårligere
»DCE-først, sediment senere« kan over 20 år koste 50-65 mio. kr. og levere 2-5 brugbare badesæsoner. Plan B vurderes at koste 38-45 mio. kr. og levere 17-18. Når faglig succesrate indregnes, kan Plan K blive ca. 14 gange dyrere pr. forventet brugbar badesæson end Plan B. Forskellen ligger i rækkefølgen, ikke ambitionsniveauet.
Beslutningsværktøj
Fem veje. Tyve år. Vælg én.
Tre parallelle planer (A, B, C), kommunens nuværende sekventielle tilgang (K) og et fagligt referencepunkt (Plan 100). Klik og se, hvor mange somre Bybadet er rent — år for år fra 2027 til 2046.
Plan BDen ambitiøse mellemvej
Alum + sediment Lille Sø + pilot Bybadet + fuld oplandsindsats
20 badesæsoner ved Bybadet
- Kommunal udgift
- 44 mio. kr.
- Synlig effekt fra
- Sommer 2028
- Permanent rent Bybadet fra
- Cirka 2032
- VP3-indsatskrav
- 50 %
- Holdbarhed
- Høj — permanent i Lille Sø
Bybadet-simulator
Hvordan ser badesæsonen i 2030 ud?
Træk i skyderen og se, hvordan de fem planer leverer for hvert enkelt år.
Plan A
Det forsvarlige minimum
Plan B
Den ambitiøse mellemvej
Plan C
Hele vejen
Plan K
Kommunens nuværende — sekventiel
Plan 100
Fagligt referencepunkt
Hvorfor rækkefølgen er alt
Plan B er ikke bare bedre.
Den er også billigere.
Plan B (anbefalet)
38-45 mio. kr. over 20 år · ca. 1,2-1,6 mio. kr. pr. brugbar badesæson
Plan K — sekventiel »DCE-først«
50-65 mio. kr. over 20 år · ca. 7-23 mio. kr. pr. brugbar badesæson
Hovedanbefaling — to-trins raket
Vedtag Plan B — 44 mio. kr. over 10 år —
som en to-trins raket.
Trin 1 — nu
Frigiv 1,5 mio. kr. til den udvidede forundersøgelse: tungmetaller ved Bybadet, alkalinitet og mobil fosforpulje.
Trin 2 — betinget
Vedtag politisk Plan B nu, men gør de efterfølgende ~42,5 mio. kr. anlægsbevilling betinget af, at forundersøgelsen bekræfter forudsætningerne.
Aluminiumbehandling af Lille Sø og Bybadet i 2027 med potentielt synlig effekt fra sommer 2028, permanent sedimentopsugning i Lille Sø år 4-6, pilotzone ved Bybadet år 6-8 — og fuld DCE-oplandsindsats parallelt. Plan B leverer ca. 70 % af Plan 100's resultat for under 10 % af prisen.